Søbogaard i Nepal

Søbogaard har et lille stykke jord i Nepal, hvor der fremover vil blive dyrket danske hyldetræer og etableret en lille cafe og et guesthouse.
Jorden er en del af en økologisk dal og bliver i første omgang stillet til rådighed for øko-forsøg i samarbejde med universitetet i Katmandu.

Du kan læse mere om projektet her:
http://www.soebogaardnepal.org/

Søbogaard saft uden sukker

Nu kan alle Søbogaard-fans få stillet deres abstinenser uden at blive dopede med sukker. Søbogaard har nemlig opfundet fire slags saft, som er sødet med æblesaft i stedet for sukker. Det er gode nyheder, hvis man ikke vil have hyperaktive unger, hvis man forsøger at holde sit blodsukker i ro eller bare gerne vil være sundere.

I første omgang findes disse fire slags Søbogaard saft uden sukker:
Blåbærsaft
Hindbærsaft
Solbærsaft
Tranebærsaft

Økologisk slush ice

Nu nærmer sommeren sig og ungerne begynder snart at plage efter en slush ice. Hvis du vil undgå de farlige farvestoffer, kan du prøve en økologisk slush ice fra Søbogaard.

Der findes fem slags økologisk slush ice fra Søbogaard:
Hylde-slush er klassikeren (med hyldeblomst)
Hibi-slush er fremstillet af hibiscus-blomster og har en flot rød farve
Coffee-slush smager af... kaffe!
Mentha-Slush har en meget forfriskende smag af mynte
Spinosa er fremstillet af det røde bær slåen

Udover at smage fantastisk er der tale om økologisk slush ice og dermed undgår man mystiske tilsætningsstoffer. For et par år siden uddelte Søbogaard gratis slush ice på Roskilde Festival og begejstringen var stor.

Champagne med hyldeblomst

Nytåret er en god anledning til at eksperimentere med champagnedrinks. Prøv at fortynde en en demi-sec cremant eller champagne med hyldeblomstsaft fra Søbogaard, det smager himmelsk!

Kylling i Øcola

Hvis du vil have nem og sund aftensmad, så kan vi anbefale at du prøver at lave Kylling i Cola efter kogebogen Ung & Slank. Den smager godt, hvis man laver den efter opskriften med en cola light, men den smager endnu bedre med Øcola fra Søbogaard!

Forhandlere af Søbogaard i København

De mange udenlandske grønthandlere, er generelt billige steder at købe ufortyndet Søbogaard i store flasker.

Søstrene Grene er et af de billigste steder at købe de små Søbogaard-flasker.

Sjælevarmer-sæsonen er i gang

Når efteråret rigtig tager fat, er det godt at have en flaske Sjælevarmer på lager. Du koger bare en kop vand og tilsætter en god sjat sjælevarmer og evt. en lidt mindre sjat brændevin. Det giver varmen og kan også dulme en øm hals.

Emils Chokolade i Sorø er bedst kendt for at sælge chokolade og is, men har også i flere år solgt Sjælevarmer i de store flasker. Lige nu eksperimenterer han også med Sjælevarmer "to go" (stor kop kr. 20,-).